På spring i Lundeborg..

OK afdelingen fra MS tog glad afsted til det klassiske stævne i smukke Lundeborg. Faktisk var der jubilæum med den 30 gang OKerne besøger Lundeborg. Vi var 8 joller afsted Mads B. Troels, Jesper B. Lene, Jan, Christian S., Jens og undertegnede. Ikke så mange som i de 13 joller i Nyborg, men stadig en flot tilslutning synes jeg.

Begge dage var der meget springende vind, ja faktisk op til 30 grader og en del “bananer” på banen. Der var frisk vind begge dage. Lørdag var der fralands vind, hvilket altid giver en springende vind pga skoven. Desværre var det ikke muligt at lægge banen ret langt ud pga vanddybde, så vi måtte tage til takke med holde ekstra øje med kompasset…

Feltet var stærkt. Top sejler Jan Kurfeld fra Tyskland kom på besøg og vi var nogle som havde set frem til en spændende dyst mellem ham og Mads 🙂 Om lørdagen lagde Kurfeld stærkt ud med to prikker og 8, hvor Mads lavede 3-3-2, så selvom Mads førte, så havde Kurfeld en “god” fratrækker. Mads var heller ikke helt tilfreds med sin indsats lørdag. Det var ikke meningen Mads skulle sejle søndag, men det gjorde han alligevel… Søndag havde Mads bedre styr på Kurfeld, som blev høj lydt frustreret. Mads laver 1-2 og Kurfeld 3-1, desværre ikke nok, så Kurfeld vinder med 2 point. Mads bliver nummer 2, flot sejlet Mads, du har krammet på ham næste gang ved jeg :-)-

Den friske præmie pige blev ekstra ordinært glad for at overrække Mads hans præmie, faktisk så hun letter opstemt ud og fremtvangs sig en stor krammer, hvor mod de GAMLE måtte be om en krammer 🙂

Generelt må vi bare sige at MS pilen peger op ad og at træning hjælper.. Det skal så i den forbindelse også nævnes, at vi også har et par stykker som gør det rigtig godt uden at træne (Troels og Jan…), så måske vi mangler lidt data på den konklusion…

Vi har 5 MS sejlere i top 20 i et stærkt felt !

Jeg kan desværre ikke komme ind på alle dem som har gjort det godt, for det var faktisk over hele linjen. Derimod vil jeg fremhæve 2 og det er Lene og Troels.

Lene har trænet som en GAL, nogle uger hver dag ! Og det kan ses. Lene blev nr 26 i frisk luft og resultat viser efter min mening ikke helt den fremgang som hun har gjort. Hun var langt fremme flere gange og holdt på, med lidt held kunne det have blevet til endnu mere. Flot indsats.

Troels stillede op med nyt sejl fra Green og det synes at have haft en positiv effekt. Troels sejler altid taktisk klogt, det gjorde han også i Lundeborg, men det så fra min vinkel ud som om at der var kommet mere boatspeed på. Troels slutter som nr 11 med en flot stabil serie, hvis vi modregner uheld, 21 (Kæntrede), 9-11-7-DNF (defekt på båd). Stærkt Troels.

Jesper B. blev en flot nummer 8. Fik aldrig spurgt hvad han fik i præmie, men udfra billedet vil jeg gætte på en badevægt eller et toiletbræt 🙂

Jan havde en lidt svær lørdag, men sejlede rigtigt stærkt søndag og sluttede samlet 9.
Vores formand siger et par ord om et godt arrangement i Lundeborg

Så summa summarum, et rigtig godt stævne i Lundeborg, hvor vi fik noget godt data med hjem til vores målrettede trænings indsats 🙂

Ses i fjorden !

Leave a Comment